Handelsbetingelser

Handelsbetingelser pr 9. November 2017

Med udgangspunkt i EU’s forbrugerrettighedsdirektiv er der fra den 13. juni 2014 sket ændringer i forhold til kundens rettigheder og ansvar i forbindelse med handel på internettet.

Vi anbefaler derfor, at du læser hele denne tekst igennem, så du er bedst muligt informeret om dine rettigheder. For yderligere information henvises til Lov om forbrugeraftaler og Købeloven samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Generelle oplysninger
Ure.dk
Reverie ApS
CVR Nr: 33260954
Generatorvej 8 F, 1. th.
2860 Søborg
kundeservice@ure.dk

Betaling

Priser
Alle priser er inkl. 25 % moms og angivet i danske kroner, hvor intet andet er anført.

I tilfælde af forsinkelser, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen.

Prisfejl
Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.

Betaling med Dankort, Visa, Mastercard, JCB, American Express, Paypal og Klarna
Betaling med Dankort og udenlandske betalingskort sker via en sikker forbindelse. Indtastede kortoplysninger krypteres med SSL-kryptering (Secure Socket Layer) og kan ikke læses af andre. Den sikre forbindelse er angivet med en lille hængelås nederst til højre i browseren. Ure.dk har på intet tidspunkt adgang til dine kortoplysninger. Ure.dk benytter en betalingsløsning fra QuickPay, som er godkendt af NETS. Vi tager ikke kortgebyr.

Betalingsmetoder

Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

Betaler du via PayPal, er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs mere om betingelserne på Paypals hjemmeside.

Klarna
Ved køb med Klarna Faktura vil du først modtage dine varer, og herefter har du en betalingsfrist på 14 dage. Aftalen om betaling hos Klarna bortfalder, når et køb fortrydes, jf. forbrugeraftalelovens § 26. For fuldstændig information om Klarnas vilkår og betingelser for køb med Klarna Faktura, klik her: https://cdn.klarna.com/1.0/shared/content/legal/da_dk/account/terms.pdf

Levering

Alle varer sendes med PostNord. Vi leverer også til Færøerne og Grønland, hvor der pålægges et fragttillæg på 100 kr. Varer, der er på lager, vil blive afsendt samme dag som bestillingen modtages (hvis ordren sker før klokken 16 på hverdage). Efter klokken 16 eller på ikke-hverdage afsendes varen efterfølgende hverdag. En nærmere præciseret forventet leveringstid optræder ved hvert enkelt produkt.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Har du valgt afhentning på posthus eller i butik, gælder den fra f'ørst muligt afhentningsdato. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til kundeservice@ure.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen eller ignorere afhentning på posthus eller butik. Erklæringen skal indeholde navn, adresse, e-mailadresse og ordrenummer. Sørg for at vedlægge en skriftlig erklæring i pakken, hvis du returnerer uret til os. Vi har forberedt en formular på den følgeseddel, som du modtager i forbindelse med dit køb. Du er velkommen til at bruge den, eller du kan benytte standardformularen som vist i Loven om forbrugeraftaler.

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer. Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen når du fortryder (med mindre andet er aftalt). Genbruger du vores pakke, så sørg for at alle gamle stregkoder er overstreget.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. 

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til:
Varen skal returneres til Reverie ApS, Generatorvej 8F 1.th, 2860 Søborg, Danmark.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Bytte
Vi tilbyder 14 dages bytteret efter modtagelsen af varen (med mindre andet er aftalt). Der er ingen administrationsgebyrer ved at bytte. Dog gælder de samme betingelser som ved retur ift. standen på den indsendte vare. Du skal fortælle os hvilket ur du ønsker at få retur, samt informere os om dit navn, adresse, e-mail og ordrenummer. Såfremt det nye ur koster mindre end det returnerede ur, vil vi tilbageføre differencen på det anvendte kreditkort. Koster det nye ur mere, vil vi fremsende et særligt link på e-mail, hvor differencen kan betales. Herefter vil det nye ur blive tilsendt.

Reklamationsret

Købelovens mangelsregler gælder for varekøb.
Når du handler hos os som forbruger, har du reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Vi opfordrer til at du udfylder reklamationsformularen online inden uret afsendes til os
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.

Hvis skaden ikke er en gyldig reklamation eller dækket af garantien, vil du modtage et tilbud på reparation. Du har herefter 14 dage til at acceptere eller afvise tilbuddet. Afvises tilbuddet vil vi kræve dækning af alle eventuelle portoudgifter samt håndteringsgebyrer vi har afholdt inden uret tilbagesendes til dig (dog minimum 400 kroner).

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Persondatapolitik

Som kunde hos Ure.dk kan du være sikker på at ingen følsomme oplysninger omkring din person vil blive gemt.

Navn og adresse
I forbindelse med salget vil du blive oprettet som kunde, med navn og adresse, og disse oplysninger bliver gemt i forbindelse med leveringen, og så du på et senere tidspunkt nemt kan foretage et nyt køb. Dette sker ved en oprettelse af en kundeprofil, som du dog aktivt skal vælge ved at sætte flueben ud for muligheden! Du kan til enhver tid tage kontakt til os hvis du ønsker at din profil skal slettes.

E-mailadresse og telefonnummer
Din e-mailadresse og eventuelt telefonnummer vil også blive gemt når du foretager et køb, og det sker for at kunne underrette dig om fx ændringer i ordre, leveringsvanskeligheder, eller andre uforudsete hændelser som kræver at vi skal kunne komme i kontakt med dig.
Vi vil dog ALDRIG foretage uopfordrede salgshenvendelser. Hverken telefonisk eller elektronisk. Kun i forbindelse med problemer ved en ordre vil vi tage kontakt til dig.
Din e-mail vil heller aldrig bliver overdraget til tredje mand.
Kun såfremt du aktivt tilmelder dig vores nyhedsbrev, vil du modtage e-mails fra os.

Vi registrerer og videregiver dine personoplysninger til PostNord for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Reverie ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Dataansvarlig på Ure.dk er Reverie ApS.

Som registreret hos Reverie ApS, har du altid ret til at sende os dine indvendinger mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven. Henvendelse i den forbindelse sendes til: kundeservice@ure.dk.  

Kreditkortoplysninger

Ure.dk eller dets ejere vil aldrig være i besiddelse af dine kreditkortoplysninger. Når du foretager et køb her på siden, vil selve betalingen foregå via en anerkendt formidler af pengetransaktioner. Her på Ure.dk foretages transaktionerne af QuickPay (godkendt af PBS), og det vil foregå på en højt sikret og krypteret forbindelse.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte kundeservice@ure.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 09-11-2017

  Indlæser...